Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Vildmarksgourmet – forår

11. maj 2019 kl. 14:00 - 21:00

| Dkr 995

Tag med ud under åben himmel og sank, sans og smag dig til en helt særlig natur- og madoplevelse.

Vi sørger for alt det praktiske, så du kan opleve, hvad den vilde danske natur byder på – og smager af.

Gode råvarer kombineres med en smuk og lærerig sanketur ud i nærområdet i Nationalpark Mols Bjerge. Ved bålet lader vi kreativiteten råde, og sammen tilbereder vi et smukt, ukompliceret og fremfor alt velsmagende måltid bestående af minimum fire retter. Der bliver rig mulighed for at nørde med primitive tilberedningsmetoder såsom jordovn, saltdejsindpakning, røgning samt mad i gløder, flammer og i røg.
Vi ønsker at give deltagerne indsigt i gode naturlige råvarer, og at inspirere til at bruge de vilde spiselige urter ikke blot til mad – men til smagfuld mad. Menuerne skifter efter årstiden og dermed de lokale råvarers tilgængelighed.

Vi samarbejder med lokale fødevareildsjæle som Helges Most og Grønt, Mols Kafferisteri, SMAG og Det Grænseløse Køkken, Hejdi fra Verdens Ende, Kræmmerhuset, ÆBELTOFT og Kalø Økologiske Landbrugsskole. Vi supplerer med øko varer fra Menu Rønde og Kvickly. Ebeltoft

Rammen er vores samiske lavvu, overdækkede basecamp, eller nybyggede bålhus i sansehaven. Stemningen er uformel og der er tid og plads til at drikke køkkenvin, cowboykaffe eller lokalt øl.

Vi værdsætter fællesskabet og mødet omkring bålet og maden.
Tag også gerne sovegrejet med og forlæng aftenen under stjernerne. Overnatning i shelters, samisk lavuu eller eget telt er med i prisen. Det samme er muligheden for brug af vildmarksbadene.

Detaljer

Dato:
11. maj 2019
Tidspunkt:
14:00 - 21:00
Pris:
Dkr 995

Sted

Karpenhøj Naturcenter
Dragsmurvej 12
Knebel, 8420 Danmark
+ Google Map
Telefon:
86352804
Hjemmeside:
www.karpenhoej.dk

Arrangør

Karpenhøj Naturcenter
Telefon:
86352804
Hjemmeside:
www.karpenhoej.dk

Billetter

15 ud af 15 tilgængelig
Vildmarksgourmet - forår 11.05.2019DKK 995,00Billetten inkluderer bålkaffe, smuk eftermiddagskage, 4 retter, 1 Gårdbryg sodavand eller øl samt køkkenvin ad libitum under tilberedningen. Endvidere brug af vildmarksbad og primitiv overnatning